|
|
TOM DONOVAN - den irske troubadur. Tom Donovan spillede 2 x 50 minutter på Skuldelev Kro fredag d. 24 februar. 154 personer nød den energiske entertainers glødende udstråling. Rå og følsom - morsom og alvorlig vekslede han mellem sang og anekdoter. Han sang og spillede, så vi alle kunne synge med og klappe i takt. Hvem kender ikke "Irish Rover", "Whiskey in the Jar ", "Tipperary", "Molly Malone" og mange mange flere. Dén mand kan bare håndtere en guitar - og man skal lede længe efter noget tilsvarende !! Der blev sunget og drukket og enkelte fik lyst til en lille sving-om. Alt i alt en vellykket aften med stående applaus til Tom Donovan. Rigtig mange havde valgt at spise på kroen, som havde lavet en meget udsøgt buffet. Vi vil gerne takke alle, som var med til at gøre dette - foreningens første arrangement - til en god og hyggelig musikaften. |